Starten på et (forhåbentligt) kedeligere årti

Kære I,

Long time, no see!

Julen er veloverstået, det nye år står på spring og jeg glæder mig! Som I ved har 2017 været lidt skør for mig – der er ikke meget, som er gået som jeg troede det skulle.
Men desto mere er der at glæde sig til i 2018 for nu vender skuden sgu!

De sidste 10 år har været særdeles begivenhedsrige for mig.

I 2007 flyttede jeg hjemmefra for at læse på Københavns Universitet. Det var i hvert fald den officielle forklaring. At det lige skulle være Københavns Universitet jeg ville starte på handlede primært om, at jeg havde brug for at komme væk fra min familie og finde ud af på egen hånd, hvem jeg var og hvad jeg ville med mit liv. Og København var så langt væk, som jeg forestillede mig, jeg kunne komme samtidig med at byen er større og dermed tilbyder mere anonymitet end Sønderborg gør.

Som jeg drømte om fik jeg rig mulighed for at opdage og opfinde mig selv uden indblanding fra familien. På 10 år har jeg:

 

Aske og jeg, Roskilde Festivallen, 2012. En fælles ven lagde dengang billedet på Facebook og jeg var ved at få et hjertestop, fordi at ingen i det tamilske miljø vidste vi var sammen. Aske ringede vores ven op og bad ham fjerne billedet med det samme. Dengang vidste jeg bare, at jeg gerne ville Aske – jeg anede dog ikke, hvordan det skulle blive til noget. Jeg kunne slet ikke overskue den kamp, som jeg vidste skulle tages med familien og udskød konfrontationen med dertil hørende søvnløse nætter og ondt i maven.
Konfrontationen kom, da vi besluttede at vi ville flytte sammen. jeg blev nød til at sige til min familie at der fandtes denne her fyr Aske, vi kom sammen og by the way ville vi gerne flytte sammen. Reaktionen kom prompte fra familien – de var absolut ikke begejstrede. Min søster var den eneste, der fra dag 1 forsvarede mig og mine beslutninger med næb og kløer og hendes støtte var uvurderlig. Min familie havde svært ved at tage vores forhold seriøst, fordi jeg ikke kunne svare på om vi ville giftes. Jeg vidste bare med mig selv, at jeg ville Aske så meget, at jeg var parat til at lade familien slå hånden af mig. Det medførte endnu flere søvnløse nætter og mere ondt i maven. Jeg havde jo ikke lyst til, at der skulle ske et brud i familien.
Aske endte med at fri efter vi havde boet sammen et halvt år. Jeg havde giftet mig i mit hoved med Aske, da vi flyttede sammen og indtil Aske friede var jeg faktisk ikke sikker på, hvor seriøs han var i forhold til vores forhold. For mig var det befriende og tryghedsskabende at vide, at han faktisk var ret seriøs – seriøs nok til at han syntes vi kunne blive gift. Forholdet til min familie blev meget lettere, da først beslutningen om, at vi skulle giftes lå fast og jeg sov bedre.
2015 blev vi gift med venner, familie og bekendte som vidner. Det er uden skyggen af tvivl den absolut lykkeligste dag i mit liv. Jeg følte mig så lettet og taknemmelig for at jeg fik, hvad jeg havde drømt om. En mand jeg selv har valgt og friheden til at leve mit liv, som jeg gerne ville.

Det har været 10 vigtige år med kæmpe opture og sejre, men det har krævet blod, sved og tårer at nå hertil. Og jeg har gennem alle årene kæmpet med følelsen af at være fuldstændig tyndslidt, træt af det hele, forvirret, ensom og edderspændt rasende på verden.

Heldigvis står jeg nu et sted, hvor jeg forhåbentligt kan se frem til, at livet bliver mere ligetil.
Slut med dobbeltliv.
Slut med 12-tals ræs på studiet.
Slut med bryllupsplanlægning.
Slut med graviditet og fødselsdepression.

Så velkommen til 2018 med kedelige, forudsigelige hverdage med plads til fis, ballade og masser af latter.

Nygift

Jeg havde et ønske om, at skrive på bloggen hver dag op til brylluppet og virkelig vise jer, hvordan vi blev klar. Det viste sig dog at være et utopisk scenarie, da den sidste tid op til brylluppet var… hektisk. Og nu er der gået så lang tid, at jeg havde glemt mit password og måtte lave et nyt :S

Anyway…

Jeg er blevet gift med Aske og jeg kan med hånden på hjertet sige at det var den lykkeligste dag i mit liv!

Jeg har altid været lidt skeptisk, når jeg har hørt andre beskrive deres bryllupsdag, som den lykkeligste dag i deres liv. Jeg er vel bare vokset op med at alle bliver gift og at det ikke nødvendigvis er en særlig glædens dag, men mere en del af livet, som skal “overstås”. Arrangerede ægteskaber er ikke nødvendigvis ulykkelige og tragiske, men de er altså heller ikke nødvendigvis særligt lykkelige.

Natten inden den store dag græd jeg mig i søvn. Klokken var omkring 01.00 om natten, der var så mange løse ender og bekymringer og jeg skulle op igen kl. 05.00 for at blive sminket og komme i tøjet. Jeg var udmattet og fortvivlet ved tanken om, hvor hærget jeg potentielt ville både føle mig og se ud.

Det viste sig, at der ikke var grund til bekymring. Jo, der var nogle ting, der smuttede, men for pokker, hvor gik det bare over al forventning. Alle mine venner, al min familie, al den kærlighed.

Nedenfor er et udvalg af de billeder, jeg lige havde ved hånden. Jeg er i gang med at indsamle fra venner og familie og samler dem i et album på Facebook. Kig forbi dér, hvis du vil have flere billeder 🙂

Vi pynter hjemmet op:DSC00584 DSC00592

Mine far har telefonmøder, mens han drikker sin morgenkaffe og min mor ordner trofast alt hvad der har med køkkenet at gøre, nu hvor huset vrimler med sultne og tørstige mennesker.DSC00583 DSC00596

Min søster stod for make-up og tog et udvalg af sit lager med. Hun udsatte mig for både tape i ansigtet og sammenklistrede øjenlåg efter at have været lidt for gavmild med limen til de kunstige øjenvipper.
DSC00611 DSC00621 DSC00638 DSC00634

Mine forældres hus, som det strålede efter mørkets frembrud. DSC00789

Søde sager til bryllupsgæsterne. Hjemmelavet og pakket af familie og venner.
DSC00826 DSC00832

Henna til mig og mine piger.DSC00842 DSC00852

Hjemmelavede dekorationer.DSC01082

Min søster og min veninde pynter op. DSC01098 DSC01145 DSC01140

KærlighedUpdate 1

Skønhed1

Fest, fest, fest!2

20 dage tilbage – Hvor skal vi på bryllupsrejse?

Egentlig skulle vi til Tyrkiet, men så ville jeg ikke af sted alligevel, fordi jeg følte mig stresset. Men nu vil jeg gerne afsted igen, for ting falder på plads og energien vender tilbage. Måske bare ikke til Istanbul. Jeg vil gerne på sådan en spiserejse, hvor der bare af masser af fråderen mad og masser og masser af afslapning. Jeg vil gerne til Rom. Pasta og pizza siger jeg bare. Aske synes Istanbul lyder bedre… First world problems.

Den tamilske brud 2

Det srilankansk – tamilsk, hinduistiske bryllup adskiller sig en smule fra de indisk – tamilske hindubryllupper, som man kan læse om på nettet. Derfor kommer her første del af en gennemgang af det tamilske hindubryllup, som jeg kender det.

I dag handler det om den tamilske brud. Jeg har også skrevet noget om den tamilske brud her.

Tøjet

Den tamilske brud har 2 forskellige sarier på i løbet af ceremonien. Den første sari er den hun ankommer i og gennemgår nogle indledede ritualer i. Som en del af ægteskabsseancen får hun overrakt et fad med sari nr. to af brudgommens familie og det er først, når hun har skiftet til den, at parret går igennem de ritualer, hvor de bliver gift.

Den første sari er ofte i en farve i det gule og rosa farvespektrum, mens den anden sari er i det røde farvespektrum. Farverne er vigtige, da de tillægges symbolsk betydning, som mange tager meget alvorligt. Gul og rød anses for at være farver, der symboliser velstand, lykke, frugtbarhed, held og livskraft og de går derfor igen ikke bare som sarifarve, men overalt til brylluppet.

efd49734ec6565230d619b1c8f382877rød

Håret

Traditionelt har tamilske kvinder meget langt hår og det er derfor blevet tradition, at håret flettes og pyntes. Ofte får fletningen hjælp med at blive lang og fyldig ved at man fletter kunstigt hår ind i den. Jeg har ladet håret gro alene af den grund, at jeg vil have en fletning, der siger spar to:) Nogle pynter fletningen med friske blomster, mens andre bruger smykker specielt designet til håret. Andre igen er kreative med silkebånd, perler på snor…

hår 1 hår 2 hår 3

Smykkerne

Det varierer en smule, hvor mange smykker som den enkelte brud har på og moden spiller en stor rolle i forhold til både antal smykker og størrelsen af dem. Men fælles for de allerfleste brude er nu, at man ikke kan undgå at lægge mærke til smykkerne. De er store, smukke og iøjnefaldende.

Bruden har et smykkesæt på, der består af store øreringe med kæder, der sættes fast i håret, matchende halskæder, armbånd på underarmene, armringe på overarmene, fingerringe, næsering, et smykke rundt om taljen og ankelkæder. Som en del af gifteceremonien får hun i tillæg en guldkæde (thali) og tåringe i sølv (metti) på. Herudover er der smykkerne i håret.

smykkersmykker 2metti

Henna, maruthani, mehndi

Brudens hænder og fødder pyntes med hennamønstre, som tjener som ekstra udsmykning. Jeg har skrevet mere om henna her.

henna hænder

Prikken i panden

På tamilsk hedder prikken i panden for en poddu. Det er en myte at den har noget som helst at gøre med kaste (kastemærke). Den er først og fremmest en traditionel måde, som ugifte og gifte kvinder pynter sig med. Enker bærer traditionelt ikke en poddu, da man mener at kvinder, hvis mand er død skal udstråle “goldhed”. Prikken kan have mange former og farver, der kan være sten og perler på den og de fleste bruger sticker-poddu, som er selvklæbende.

pottu

Man ser også poddu’er på mænd, men så er det i en religiøs sammenhæng. Efter pujaer i templet eller i hjemmet eller til begivenheder som bryllupper sætter man lidt sandeltræsmasse/santhanam (gult) og lidt kumkumam (rødt) i panden. Både santhanam og kumkumam har desinficerende egenskaber, mens santhanam også har en kølende effekt.

Frygten for at være en grim brud

Jeg skal op kl. 5 på min bryllupsdag. Aske skal først op kl. 6. Hmpf.

Jeg har siddet og regnet baglæns for at finde ud af, hvornår hvad skal ske i brudens og brudgommens hjem for at vi indfinder os i templet til tiden. Det involverede at finde ud af, hvordan hulen vi får dem i tøjet, som har takket ja tak til tamilske klæder, men ikke selv ved, hvordan man kommer i det. Jeg har 3 svigerinder og 6 veninder, der skal i en sari inden ceremonien starter. Jeg glæder mig helt vildt til at se dem i tøjet!

Samtidig er jeg rædselsslagen ved tanken om, hvordan jeg måske selv kommer til at se ud. Jeg prøvede den ene sari halvt på i dag og blev helt trist. Jeg ringede til Aske og tudede og tudede over at jeg kommer til at ligne en sæk kartofler i mine sarier, fordi jeg ikke har en “sarikrop”. Og at min træning og diæt har båret frugt, men at jeg har tabt mig på mine forbandede lår, som alligevel bliver pakket helt af vejen i en sari. Aske lagde øre til en masse hiksten og hulken og usammenhængende sætninger i telefonen og prøvede at sige det rigtige, men i sidste ende var det der fik mig til at falde til ro bare det at sidde et stykke tid stille uden ord og vide at han selvom han sad i København lige dér var sammen med mig. Det føltes ligesom når jeg læner mit hoved mod hans skulder og han har armen om mig. De stille stunder i sofaen, hvor vi begge bare lige sidder i stilhed og trækker vejret. Og hvad så, hvis jeg ligner en kartoffel og min familie hvisker nederen ord om, hvor flot jeg plejede at være og at det er ærgerligt at jeg er blevet gammel og tyk. Aske elsker mig, kartoffelformet eller ej. Det må være mit mantra de næste 23 dage. Aske elsker mig og kartofler er også dejlige.

Mangai arbejder på mine saribluser

Min svigerinde har en syvirksomhed, der hedder Mangai. Dygtig som hun er har hun bl.a. fået ansvaret for mine saribluser. Hun har været i gang hele dagen og det har været ret så finurligt at følge processen. To dage tilbage og så kan jeg vise jer resultatet. I mens hun arbejdede med saks og stof, sad jeg bag tasterne og formåede at slette hendes firmahjemmeside… Ups. Så min dag er udover et besøg hos frisøren gået med, at stable hjemmesiden på benene igen.

DSC00248 DSC00253 DSC00257 DSC00269

Himlens dronning

Endnu en dag på farten. Endnu en dag, hvor jeg har stenet skyer. Endnu en dag, hvor jeg har forestillet mig selv som Himlens Herskerinde, Gudinde af Natten og drømt om de kjoler, som Himlen ville udgøre. Alle nuancer af blå, nogle hvide og creme skygger og ildfarvede tunger. Jeg ville være majestætisk.DSC00162 DSC00167 DSC00168 DSC00193 DSC00194

Jeg fik en dag ekstra i København med Aske i går og det var herligt. Da jeg ankom til Sønderborg i dag var min bror og svigerinde der allerede og vi fik pakket alt mit brudetøj, som skal syes i den kommende uge i Kolding.

Jeg er så mega forelsket i mine sarier. 100 % silke. Ingen perler. Ingen sten. Bare rene, vibrerende farver. Og min kjole. Min smukke, smukke, hvide kjole. Åh. Wauw. Jeg glæææder mig til brylluppet!DSC00181 DSC00179 DSC00180

 

En deler

Woah hvor er jeg træt af at være på kur og dag 2 er ikke engang overstået endnu. Jeg prøver bare at slå tiden ihjel på en måde, der ikke gør mig sulten eller cranky, så jeg ikke kommer til at spise den pizza, jeg har fantaseret om hele dagen.

En af mine foretrukne “slå tiden ihjel”aktiviteter er at stene musikvideoer på YouTube. Når jeg finder noget, jeg kan lide hører jeg det alt for mange gange lige efter hinanden, nærstuderer danserne, dansen, tøjet, håret, make-uppen, lytter til hvordan rytmen skifter, hvordan sangernes stemmer lyder på de høje og de dybe toner, hvordan man kan høre et smil i sangen, hvordan nogle stavelser udtales finurligt… Jeg elsker musikvideoer.

Den her er mit nyeste stene-nummer. Første gang jeg hørte det, syntes jeg det var ret mærkeligt og jeg havde svært ved at fange melodien og rytmen. Nu har jeg hørt det over 10 gange i dag og jeg bliver mere og mere fascineret. Jeg er vild med kvindestemmen.

Så hvis du trænger til en pause, så skru op for lyden og lyt med 🙂