Vi tager til London og handler brudetøj, fordi udvalget er større dér og tøjet billigere end i Danmark. Med det større udvalgs frihed kommer også valgets tyranni og jeg stresser en smule over, om jeg kan finde noget, jeg elsker og som opfylder krav til kvalitet og pris. Jeg fik som sagt vendt brude-looket med min svigerinde og søster og efterfølgende fik jeg også brugt nogle timer på Pinterest. Så nu har jeg en idé om, hvad jeg kan lide og lige så vigtigt, hvad jeg ikke vil have.
Vi er hinduer og traditionen er, at bruden ankommer til vielsesstedet med sit følge af kvinder i ført en smuk sari efter eget farvevalg. Under vielses-ritualerne overdrager brudgommens mor selve brude-sarien til bruden, der så går ud og skifter og herefter er klar til at blive rigtig gift. Brude-sarien kaldes en kura-sari. Jeg har googlet og googlet, hvad der er så specielt ved den, men må indtil videre give fortabt. Jeg ved ikke om det er vævemetoden, stoffet, mønstrene eller hvad der gør en sari til en kura-sari. Måske får jeg svar i London. Indtil videre er det bedste google bud, at en kura-sari kommer fra kura-naadu i Indien, som i hvert fald i gamle dage fremstillede de bedste sarier. Så måske, måske ikke er en kura-sari bare en vilmo kvali sari.
Kura-sarien er traditionelt en nuance af rød og alt fra tomatfarvet til mørk bordeaux er brugt. Udover guldtråde kan sarien også være pyntet med pailetter og perler og glimmer. Man ser kvinder, hvis kura-sari ikke er rød, men f.eks. grøn eller rosa og jævnfør før, så aner jeg ikke, hvorfor/hvordan det lader sig gøre.
Min kura skal være rød og jeg vil gerne være den klassiske hindu-brud i rødt og guld. Andre har drømt om den store dag i den hvide kjole. Jeg drømmer om min røde sari. Og Aske.
Eksemplerne på brude-outfits er fundet på Pinterest og represænterer et ret simpelt look. Sariens farve gemmer sig ikke bag broderier og smykkevalget er holdt på et minimum efter tamilske standarder. Jeg vil også være en enkel brud:)