Skip to content

Nytårsforsætter

Jeg tænker ofte over, hvad jeg kan gøre ved mit liv for… jamen der er så meget jeg vil, så meget der ikke spiller og så meget rastløshed.  Og jeg fortæller ofte om hvad jeg vil gøre. Til alle, der vil lytte. Jeg snakker og snakker og jo, jeg får da rykket på nogle ting, men der er også en kæmpe sækfuld med ting, jeg sagde jeg ville gøre og ikke fik gjort. Og det undergraver sgu lidt min troværdighed og tærer på min selvrespekt, at jeg ikke gør det, jeg siger, jeg vil gøre.

Som de fleste andre år har jeg lavet en liste over ting, som jeg gerne vil i det nye år. MEN i modsætning til andre år holder jeg mine forsætter helt tæt til kroppen denne gang. For det virker tydeligvis ikke for mig at deklarere højt, hvad mine mål er. Så nu prøver jeg Derek Sivers forslag af: at kæmpe i stilhed, så man får ros og anerkendelse for resultater og ikke hensigter.

Jeg har sat kryds i kalenderen og sørger for at give en update til januar næste år om hvordan det gik med mine tophemmelige-tystys-nytårsforsætter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *