Orden i hjemmet,  Selvudvikling og selvstændighed

Bulletjournaling – til os med tusind løse noter

 

Jeg er gået tilbage til at have min kalender på papir efter jeg er stødt på fænomenet bullet journaling. Det er et ret hypet fænomen med en helt bestemt opskrift på, hvordan man fører kalender, hvilket jeg synes er lidt fjollet. Men det er også muligheden for at kombinere kalender, dagbog, skemaer, oversigter, ønskelister osv. i samme bog/hæfte, så alt er samlet og går op i en højere enhed.

Hvis man søger efter bullet-jounaling på f.eks. Pinterest eller Youtube falder man over endeløse kreative eksempler på, hvordan man kan designe den og det er til at få præstationsangst af. Det der går mig lidt på, er at systemet er tænkt til at gøre ens liv nemmere og alligevel finder man alle de her kvinder, der bruger vanvittig meget tid på at tegne, male, klippe, klistre og nusse deres bullet journal til det ligner noget, som kunne være med i en amerikansk skønhedskonkurrence.

Jeg har brugt min i en måneds tid nu og mit råd er, at glemme hvordan alle guides siger du bør bruge din bulletjournal og i stedet udforske, hvad der virker for dig. Glem alt om at den skal være så og så smuk for at være godkendt og pynt eller lad være, som du kan lide det. Det vigtigste må være, at din bullet journal hjælper dig med at have styr på dit liv og at den indeholder det, som du synes giver mening.

Jeg er vild med min bullet journal, den giver mig følelsen af at have overblik og mit papirsrod er pludselig blevet reduceret til nærmest ikke forekommende.
Min indeholder indtil videre
* kalender
* oversigt over de 40 uger graviditeten varer – hvor aftaler og begivenheder, som hvornår baby begyndte at sparke kan noteres
* liste over ønskedates for dette år
* året i Pixel
* Ugeskema, der er ligesom et skoleskema bortset fra at det er fyldt ud med de hemmelige nytårsforsætter
* Amme info
* Opskrifter
* Anmeldelser af spisesteder i KBH

Jeg har købt en Leuchtturm A5 med prikker til 139,95 i den Arnold Busck, der ligger ved Rundetårn.
Leuchtturm2 indre2gravid 2

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *