Skip to content

Eksamen i Project Management overstået

Jeg fik 12 i min eksamen og jeg er glad:) Det var på sin vis også velfortjent eftersom at jeg i ugerne op til har siddet med næsen i bogen og har aflyst sociale aftaler for at få ro til at fokusere på læsningen. Det vigtigste ved den smukke karakter er for mit vedkommende, at den bekræfter mig i at det betaler sig at kæmpe for ting, at gøre en indsats. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvordan jeg kom igennem både folkeskole, gymnasium, og det meste af min bachelor uden at knokle for det. (Et indlæg, som jeg desværre vist er kommet til at slette for good, da jeg ryddede op på bloggen). Mit hoved bragte mig langt og jeg har derfor ikke før inden for de senere år lært det der med, at virkelig arbejde for resultaterne.

Min næste udfordring er at bestå min eksamen i Applied Economics in Forest and Nature. Det er en reeksamen. Jeg valgte ikke at gå op til den sidst, fordi jeg gik i panik og ikke følte mig forberedt og så spandt jeg mig selv en historie om, hvordan jeg ville læse op til reeksamen og gøre det rigtig godt. I realiteten har jeg jo siddet med Project Management hele tiden og ikke fået kigget på økonomien, så nu er jeg vist endnu dårligere rustet til eksamen. Det gode er, at jeg denne gang ikke har nogen forventninger og forhåbninger om at få en god karakter, hvilket mindsker mit stressniveu gevaldigt. Jeg skal bare have 2 og så er jeg glad:) Udfordringen bliver så rent faktisk at kunne få det 2-tal. Men nu får vi se. Jeg har 5 dage til at forberede mig på 17 spørgsmål. God kamp til mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *