Skip to content

Jeg er i transition

Jeg har det meste af mit liv prioriteret andres behov over mine egne. Igen og igen har jeg overskredet mine egne grænser, fordi at det var vigtigt for mig at være sød og samarbejdsvillig. Det var vigtigt for mig at have en plads i fællesskabet og vigtigt at andre kunne lide mig. Og jeg er blevet opdraget med, at en plads i flokken koster at “man” er samarbejdsvillig, “man” tager hensyn til andres behov og “man” hjælper og generelt er der for andre. “Man” siger ikke nej, for det er egoistisk og fyfy. Men resultatet af den måde at være i verden på, bliver jo, at “man” bliver udbrændt.

For mig betød det at jeg tit har været helt drænet, har døjet med raserianfald, grædt meget, været dybt misundelig på andres liv og haft massiv modvilje på overfor personer, som uvidende overtrådte mine grænser mm.

Jeg har arbejdet med mig selv siden jeg var 19 år og i perioder er der mere drøn på forandringerne end i andre. Og lige nu er der rigtig meget drøn på forandringerne i mit liv. Kombinationen af det arbejde, jeg ligger i forbindelse med psykoterapeutstudiet og at jeg er gravid igen har virkelig sat turbo på nogle processer i mig. Allerede inden jeg blev gravid, var jeg fast besluttet på, at gøre noget andet i denne omgang for at forebygge at jeg crashede igen. Og det synes jeg, at jeg er lykkedes med.

Jeg lytter til mig selv & jeg prioriterer mig selv
Det er en øvelse, at mærke efter, hvad der er godt for én og hvad der ikke er. Mange af os navigerer på autopilot og får egentlig ikke mærket efter, hvad det egentlig gør ved os, at være sammen med bestemte mennesker eller at deltage i forskellige aktiviteter. Vi gør, som vi plejer og fokuserer på ikke at være til besvær. Vi sætter rutinemæssigt andres behov før vores egne. Nogle gange ved vi, at det er det, vi gør og andre gange foregår det per refleks, men uanset, så bruger vi energi frem for at tanke op, når vi gør ting, som vi ikke har lyst til.

Jeg er begyndt at mærke efter for det er vigtigt for min trivsel. Jeg mærker efter og når jeg registrerer modvilje og ubehag, så prøver jeg at tage det seriøst. Jeg prøver at dykke lidt længere ned i det og at forstå, hvor ubehaget kommer fra. Jeg får tit en impuls til at lukke mig selv ned. At kategorisere mine følelser som pjat eller skælde mig selv ud over, at jeg er til besvær. Men jeg øver mig, øver mig, øver mig på at droppe den del og bare være nysgerrig og omsorgsfuld omkring det, der dukker op.

En forlængelse af den øvelse er, at jeg så også er begyndt at prioritere mig selv. Også når jeg er til besvær og det måske ikke lige passer ind i, hvordan andre synes, jeg skal være. Eksempler er f.eks. mig, der skrev et brev til svigerfamilien om at barselsbesøg må vente, til jeg er klar. Eller at jeg vælger julehygge med min familie fra, fordi jeg ikke har energien til det.

Og så oplever de fleste, at jeg er skidesvær at lave aftaler med for tiden 😀 For jeg vender energien indad.

Jeg sætter aktivt tid af til at tage mig af vores hjem
En af de ting, som får opmærksomhed er vores hjem. Det er vigtigt for mig, at vores hjem er ryddet, rent og rart at været i. Både for os, der bor her og de mennesker, vi inviterer ind. At vores hjem er et sted, hvor man kan sænke skuldrene, trække vejret og tanke op. Det kræver at der regelmæssigt bliver ryddet op, ryddet ud og gjort rent og derfor er jeg begyndt at sætte tid af på daglig, ugentlig og månedlig basis til at gøre præcis det.

Jeg plejede at hade at rydde op og gøre rent, men det har virkelig ændret sig, efter at jeg er begyndt at se det, som noget jeg gør for mig. En kærlighedshandling. Den glipper stadig – vi er ikke supermennesker og livet og dets kaos banker regelmæssigt på, men der sker noget og vores hjem forvandler sig langsomt, langsomt til den oase, jeg drømmer om. Prisen er at der er mindre tid til andre mennesker lige nu, men det passer mig fint. Der er en baby på vej og jeg vil gerne have, at vores hjem er rart og funktionelt, når baby kommer.

Noget andet, jeg også er begyndt at gøre, er at dyrke de tidligere morgener og stå op mellem 4.00 og 5.30 – men det fortæller jeg om i et andet opslag.

Leave a Reply

Your email address will not be published.