Som førstegangsgravid vidste jeg ikke, hvad det var, jeg ikke vidste om fødsel og familiedannelse. Riget havde et fødselsforberedelsestilbud, som bestod af et eller to auditorieoplæg, som Aske og jeg deltog i og derudover tilkøbte vi et privat kursus, som jeg personligt ikke fik så meget ud af. Fælles for begge var, at fokus stort set kun var på selve fødslen.
Denne gang har jeg været igennem møllen før og har en rigtig god fornemmelse af, hvad det er jeg skal have forberedt mig på i forbindelse med baby og hvordan jeg gør dét.
Fødselsforberedelse kan ikke stå alene
Det er som om, at der findes en fortælling om, at fødslen er det hårdeste, når man får en baby. Graviditet og graviditetsgener har en tendens til at blive romantiseret og det samme gælder tiden med den nyfødte. Der bliver talt om, at det er hårdt, men det er ikke nødvendigvis noget, som hverken får stor opmærksomhed eller der bliver taget specielt meget hensyn til.
Men fødslen; Det er som om alle kan blive enige om, at det er en svær og smertefuld proces at mase 3-4 kg menneske ud gennem en normalt ikke særligt stor kanal og derfor så skal man selvfølgelig klædes på til det. Men det er misvisende kun at fokusere på at forberede fødslen og ikke give tiden op til og især tiden efter opmærksomhed.
Det kom som et chok for mig, at det sværeste for mig ikke var fødslen, men ugerne efter. Jeg var slet ikke forberedt på, hvor meget ro og hvile, jeg havde brug for. Eller hvor svært/tidskrævende det er at etablere amning. Eller at kroppen ikke “bare” bouncer tilbage på magisk vis i løbet af nogle timer efter fødslen, men at den faktisk bruger rigtig lang tid på at hele igen. Og jeg har aldrig i mit liv, sovet så lidt i så lang en periode, så jeg var heller ikke forberedt på, hvor påvirket mit overskud, mit overblik og mit humør ville blive af søvnmangel.
Så denne gang forbereder jeg/vi os ikke bare til selve fødslen. Fødselsforberedelse dækker for os både tiden op til at jeg skal føde, selve fødslen og ugerne efter, at jeg har født. Det er vigtigt for mig at få ro på mit nervesystem op til fødslen, kunne læne mig ind i at Aske er der for mig under fødslen og at jeg kan stole på, at jeg får ro til at lære baby at kende, hvile mig og lade kroppen hele efter fødslen.
Det sker ikke automatisk, så mig og Aske har en del vi skal have snakket om.
Vores “fødselsforberedelse” med baby nr. 2
Før uge 37+0
* Udstyr til baby
* Udstyr til mor
* Bearbejde tidligere traumatisk fødselsoplevelse med en terapeut
* Genopfriske fødslens fysiologiske faser
* Genopfriske fødslens psykiske aspekter
* Ammekursus
* Konsultation med ammevejleder pga. tidligere mislykket ammeforløb
* Have styr på de praktiske detaljer med nummer til fødegang mm.
* Lægge en fødselsplan A og B
* Gøre lejligheden klar: det her punkt er måske lidt unikt for os og handler primært om, at vi flyttede ind, mens jeg var gravid og der skal styr på flyttekasser, lys og gardiner og hvad der ellers følger med et nyt hjem inden baby kommer.
* Fødselsmodnende behandlinger: akupunktur, massage, rebozo, zoneterapi mm. Hvor meget og hvornår?
* Hvordan finder vi balancen mellem at få ting fra hånden og huske at trække vejret og få jordforbindelse?
Selve fødslen
* Hvor skal jeg føde? Sygehus eller hjemme?
* Pakke en taske til fødslen – uanset, hvor den er planlagt til.
* Hvordan ved Aske, hvad jeg har brug for, når jeg forsvinder ind i mig selv?
* Hvordan skal Aske forholde sig, hvis jeg tror, jeg er ved at gå i fødsel?
* Hvilke indgreb ønsker jeg og hvilke vil jeg gerne have mig frabedt?
* Skal vi have en ekstra/privat jordemoder/doula med?
* Hvad gør vi, hvis jeg igen går så meget over tid, at jeg anbefales at blive sat i gang?
* Hvordan formidler vi til jordemødre/sundhedspersonalet at samtykke før indgreb og undersøgelser ikke “bare” er en formalitet, men en absolut nødvendighed for at jeg er tryg under fødslen? Og at beslutninger ikke skal tages hen over hovedet på mig, men at jeg har brug for at vide, hvad der foregår?
Efter fødslen
* Hvem må komme på besøg, hvornår?
* Hvilke praktiske opgaver kan andre hjælpe med?
* Hvem er vi komfortable med at bede om hjælp?
* Jeg har behov for, at det respekteres at det den første tid er min baby. Jeg har båret ham under mit hjerte i måneder og mærket ham, snakket med ham, ændret livsstil for ham og bekymret mig for ham hver dag og så har jeg født ham. Baby skal ikke på tur uden mig eller gå fra arm til arm, før jeg er klar til at slippe ham. Hvordan sikrer vi, at det bliver sådan og Aske ikke pludselig hiver kortet: det er også min baby?
* Ammekonsultation i hjemmet senest dagen efter fødsel for at sikre god ammeopstart.
Jeg ved, at der er folk fra mit nære netværk, der læser med og selvom det er i god mening, vil jeg gerne havde mig frabedt at blive kontaktet med konkrete løsningsforslag og tilbud. Jeg deler ikke, fordi jeg står og mangler råd og hjælp. Jeg deler, fordi at 1) jeg får styr på min tanker imens og 2) det kan være en stor hjælp for andre, der står i en lignende situation at kunne spejle sig i mine overvejelser. Jeg skal nok kontakte jer direkte med anmodninger om konkret hjælp og støtte.