Om 2 år er jeg uddannet gestaltterapeut og jeg glæder mig som ind i Helvede til at sidde i en stol overfor mennesker, der vil dele deres inderste tanker og følelser med mig. Men selvom jeg glæder mig til at blive terapeut, så har jeg alligevel heller ikke mere travlt med at blive færdig. Hver gang jeg er sammen med mit hold, føler jeg mig så fuld af liv og taknemmelighed, at jeg er ved at briste. Den følelse – følelsen af at være et sted, hvor jeg bare kan være mig uden at skulle opretholde en facade, dén måtte gerne vare for evigt.
Hvis du har lyst kan du her følge med i min rejse ind i den psykoterapiens verden.