Skip to content

Bryllupsinvitationerne – endeligt resultat og tanker om gæsterne

Invitationerne er nu endelig sendt ud og det er en lettelse. Min mor har en kæmpe bunke liggende i Sønderborg, som hun og min far kommer til at dele ud i Sønderborg.

Vi har valgt at få invitationerne trykt i Danmark og ikke i Indien/Sri Lanka, som mange andre tamilere gør. Det var for selv at kunne styre designet, som vi gerne ville have var farverigt og indisk og samtidigt afdæmpet nordisk. Vi har designet dem i Photoshop og jeg er ret tilfreds med resultatet.

Det farverige kommer til udtryk ved at invitationerne er holdt i primært rød, pink og gul, mens det nordiske ligger i selve formatet. Det er bare en enkelt A4-side, der er bukket sammen på midten. Ikke noget med flere ark i en holder, intet guld og ingen snorelukninger.

Invitationerne kostede 500,- at få trykt og så købte vi guldklistermærker til at lukke dem med i Bog og Idé til omkring 20,-. Det dyreste ved invitationerne har helt klart været frimærkerne:(

DSC_0638DSC_0692DSC_0698

Vi har fået trykt 3 forskellige typer invitationer.
1 på dansk, der inviterer til både tempel og efterfølgende fest.
1 på tamilsk, der inviterer til tempel.
1 på engelsk, der inviterer til fest om aftenen.
Herved kunne vi nemlig invitere tamilerne til Sønderborg udelukkende til tempel-ceremonien og invitere familien til festen ved at vedlægge den engelske invitation.

Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder tamilere i Sønderborg og synes at det er meget mærkeligt, at de bliver inviteret med til templet, men ikke med til festmiddagen. Og jeg forstår dem godt. De kommer og bevidner, at vi bliver gift på den rigtige måde og til gengæld plejer de at blive trakteret med mad, musik og komsammen. Og sådan burde det måske også være og hvis jeg kunne blive gift 2 gange ville jeg holde en fest for dem og en fest for mig.

Jeg er sikker på, at det med at invitere stort til ceremonien og være mere lukket til festen er en trend, som bryder igennem og bliver almindelig praksis meget snart. Som ung brud opvokset i Danmark er det svært for mig at lægge mine drømme om det perfekte bryllup fra mig og affinde mig med en folkesamling i en sportshal. Det vil jeg ikke have. Jeg vil have en intim fest for venner og familie. Jeg vil have bordkort, taler og latter rundt om bordet og tid og mulighed for at fejre min store dag med dem, som står mit hjerte nært. Derfor er det kun de nærmeste, der kommer med til festen om aftenen. Nærmeste og nærmeste. Vi bliver omkring 130 om aftenen. Venner og familie, børn og voksne.

Samtidig må jeg æde mine egne idealistiske ord fra tidligere og indse, at det simpelthen er for arbejdskrævende, hvis jeg skal til at opspore alle udeboende børns navne og adresser for at invitere dem særskilt. Derfor inviteres de desværre, som de plejer via deres forældre. Øv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *