Jeg er gået i gang med at skrive på en bog. Jeg startede med at skrive på den i onsdags og nu har jeg 7.000 ord og megaondt i nakken, fordi jeg hele tiden kigger ned, selvom mine fingre egentlig har ret godt styr på, hvor knapperne på tastaturet sidder.
Arbejdstitlen er “Det ender godt” og bogen er en form for selvbiografi, hvor jeg skriver mig igennem min barndom og min familiehistorie med fokus på oplevelsen af, at være et usynligt barn. Et barn, der hverken hørte hjemme i det tamilske samfund eller det danske. Bogen har været undervejs i mange år, men jeg har hele tiden bremset mig selv, fordi jeg ikke ville udstille nogen. Men i takt med at jeg har fået en større forståelse for, at flere sandheder godt kan eksistere på samme tid, så er min betænkelighed i forhold til at udstille nogen også svundet ind. Jeg synes ikke, at jeg udstiller nogen. Det, jeg gør, er at prøve at være med til at sikre at færre børn i Danmark falder mellem to kulturstole og famler alene rundt i mørket. Jeg vil gerne udbrede kendskabet til den tredje stol, hybridstolen, hvor to kulturer kan eksistere på samme tid.
Jeg åbner en dør ind til en verden, hvor der dufter af karry og røgelse, hvor ambitionerne er høje, en verden hvor ens værd måles på præstationer og arbejdsmoral og hvor man gemmer sin sorg, gråd og sårbarhed væk. Det er også en verden med tætte familiebånd, masser af mad, latter, gavmildhed og hjælpeånd.
Jeg vil så gerne være med til at vise, at vi alle sammen bare er mennesker. Det er fuldstændigt ligegyldigt, hvilken hudfarve eller religion vi har. Det er ligemeget, hvilket sprog vi taler. Det er ligemeget, hvilken slags mad, vi spiser. Bag alt det, som tilsyneladende gør os så forskellige, er vi alle sammen ens. Vi har alle en historie og vi har alle sammen et grundlæggende behov for at tilhøre et fællesskab, have en flok, være elsket, beskyttet og tryg. Og vi gør det alle sammen så godt, som vi kan med de ressourcer vi har til rådighed.
Hvis du vil følge processen med at skrive “Det ender godt”, så er det på Instagram, det foregår. Jeg checker ind hver torsdag (i stories) med en update på, hvad jeg går og laver.